Selvstændig medarbejder søges

Til vores kontor i Aalborg søger vi en ambitiøs og proaktiv teknisk designer, der selvstændigt kan udføre opgaver og servicere vores kunder.

Jobbet:

Du bliver en del af en virksomhed i konstant udvikling med et godt arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde i
en projektorienteret organisation, hvor vi samarbejder på tværs af fagkompetencer. Du vil derfor både indgå
i projektteams og selvstændige opgaver, hvor du selv i høj grad vil komme til, at præge din arbejdsdag
i samarbejde med vores kunder.

Med reference til projektchefen vil du få ansvar for egne projekter med ugentlige rapporteringer omkring status, økonomi, deadlines, handlingsplaner og evt. risikoanalyse.

I dit job ved idoc A/S vil du med baggrund i din tekniske indsigt i 3D-modellering og 2D-arbejdstegninger arbejde med mange forskellige kunder. Idoc A/S servicerer mange forskellige civile kunder, men i høj grad også militære kunder i ind- og udland, med en stor portefølje af forskelligartet tekniske projekter. Herunder, produktudvikling, maskinkonstruktion, teknisk dokumentation, CE-mærkning, teknisk rådgivning, projektledelse og lign.

Kvalifikationer:

  • Baggrund som teknisk designer eller lign.
  • Min. 3 års erhvervserfaring.
  • Erfaring med Solid Works og/eller Inventor.
  • Erfaring med projektledelse, herunder kendskab til projektplanlægning, projektøkonomi og handlingsplaner.
  • Flydende i teknisk engelsk, både skrift og tale.

Vores forventninger til dig:

  • Du er initiativrig, udadvendt og har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling.
  • Du er struktureret og kan selvstændigt planlægge aktiviteterne i din dagligdag.
  • Du kan håndtere flere igangværende opgaver, og kan demonstrere handlekraft og beslutsomhed.
  • Du er fleksibel, selvstændig og stabil.
  • Du er klar til at indgå i et team med fart over feltet, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.
  • Du har evne til hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig en spændende, selvstændig og udviklende stilling med stor frihed til selv, at præge dit job og
dine resultater. Løn efter kvalifikationer. En fleksibel arbejdstid under mottoet “Ansvar og frihed går hånd i
hånd”. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men er selvfølgelig indstillet på, at vente på den rette.

Vi gør opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende, så stillingen kan derfor blive besat inden fristens udløb. Ansøgning med foto og CV sendes pr. mail til info@idoc.as mærket “Teknisk designer”.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Peer Mørk på tlf. 2323 1756.