Teknisk designer/Produktionsteknolog

Vi søger fleksible og proaktive tekniske designere/produktionsteknologer til vores kontorer i Aalborg og Ballerup, som kan udføre spændende og varierende opgaver fra kontoret eller hos vores kunder.

Jobbet:

Du bliver en del af idoc, en virksomhed i konstant udvikling med et godt arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde i en projektorienteret organisation, hvor vi samarbejder på tværs af fagkompetencer. Du vil indgå i projektteams samt arbejde med selvstændige opgaver, og for den rette person, komme til at arbejde som projektleder.

Kvalifikationer:

  • Uddannet Teknisk Designer/Produktionsteknolog
  • Erfaring med Solid Works, Inventor eller AutoCAD
  • Erfaring med 2D tegninger og 3D modellering
  • Erfaring med produktionstegninger gerne med GPS-tolerancer.
  • Kendskab til Indesign
  • Relevant erhvervserfaring

Vores forventninger til dig:

  • Du er initiativrig, udadvendt og har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling
  • Du er struktureret og kan selvstændigt planlægge aktiviteterne i din dagligdag
  • Du kan håndtere flere igangværende opgaver
  • Du er omstillingsparat ift. varierende opgaver
  • Du er fleksibel, selvstændig og stabil
  • Du er klar til at indgå i et team med fart over feltet, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
  • Du har evne til hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger
  • Gode engelske kundskaber

Kort om idoc:

idoc er en ingeniørvirksomhed som leverer konsulentydelser indenfor dokumentation, projektledelse, design og udvikling. Vi har i mange år haft en rammeaftale med det danske forsvar, og samtidig er vi leverandører til udenlandske producenter af forsvarsmateriel og systemer. Derudover leverer vi vores specialiserede løsninger til industrielle virksomheder indenfor flere industrier.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig en spændende, selvstændig og udviklende stilling med stor frihed for selv at præge dit job og dine resultater. God løn efter kvalifikationer. En fleksibel arbejdstid under mottoet “Ansvar og frihed går hånd i hånd”.

Vi gør opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende. Ansøgning med foto og CV sendes pr. mail til info@idoc.as med mærket “Teknisk Designer/Produktionsteknolog”.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Storgaard Sørensen, CPO på tlf. 22 21 85 59 eller via mail til as@idoc.as, eller kontakte Peer Mørk, CEO på tlf. 23 23 17 56 eller via mail til pm@idoc.as.