Vi søger medarbejder

 

Selvstændig medarbejder søges

Hos idoc søger vi en ambitiøs og proaktiv medarbejder, der kan udføre opgaver og servicere vores kunder. Vi er i en meget positiv udvikling og der er derfor behov for en dygtig medarbejdere, der kan planlægge og arbejde selvstændigt såvel som samarbejde i projektteams. Da der er stor diversitet i vores projekter forventer vi, at du er struktureret og kan håndtere flere opgaver.

Jobbet:

Du bliver en del af idoc, en virksomhed i konstant udvikling med et godt arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde i en projektorienteret organisation, hvor vi samarbejder på tværs af fagkompetencer. Du vil derfor både indgå i større projektteams og selvstændige opgaver, hvor du selv i høj grad vil komme til, at præge din arbejdsdag i samarbejde med vores kunder. 
 

Kvalifikationer:

  • Maskiningeniør eller Produktionsteknolog/Teknisk Designer  
  • Erfaring med Solid Works, Inventor eller AutoCAD
  • Erfaring med produktudvikling og beregninger
  • Gerne erfaring med el-dokumentation og projektledelse
  • Taler og skriver teknisk engelsk  

Vores forventninger til dig:

  • Du er initiativrig, udadvendt og har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling
  • Du er struktureret og kan selvstændigt planlægge aktiviteterne i din dagligdag
  • Du kan håndtere flere igangværende opgaver
  • Du er fleksibel, selvstændig og stabil
  • Du er klar til at indgå i et team med fart over feltet, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
  • Du har evne til hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger

Kort om idoc:

idoc har gennem flere år samarbejdet med både Det Danske Forsvar og det private erhvervsliv med produktudvikling, dokumentation, teknisk support og projektledelse. Fleksibilitet og kvalitet er nøgleord for alle vores ydelser. Omgangstonen er både internt og eksternt uformel og venskabelig, og vi tilstræber at møde vores kunder på deres præmisser.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig en spændende, selvstændig og udviklende stilling med stor frihed for selv, at præge dit job og dine resultater. God løn efter kvalifikationer. En fleksibel arbejdstid under mottoet “Ansvar og frihed går hånd i hånd”. 
 
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men er selvfølgelig indstillet på, at vente på den rette person.
Vi gør opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende, så stillingen kan derfor blive besat inden fristens udløb.

Ansøgning med foto og CV sendes pr. mail til info@idoc.as. Senest mandag d. 15. januar 2018.  
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anders Sørensen på tlf. 22 21 85 59 eller via mail
til as@idoc.as, eller kontakte Rasmus Hjorth på tlf. 20 94 63 78 eller via mail til rh@idoc.as
 

 

 



 

    
 
 
 

 
 

 

 

Kontakt idoc

Link til kontaktpersoner.

idoc
Gasværksvej 24
9000 Aalborg 
Cvr nr.: 32 83 86 50
Mail: info@idoc.as
Telefon: +45 3512 3939
 
Kontakt formular: