Hos idoc vil vi gerne være med til at udvikle de studerende og give dem et indblik i arbejdslivet. I tirsdags fik vi to nye praktikanter Astrid og Thomas, som i forbindelse med deres uddannelse skal i praktik og vil være en del af idoc til slut november. De studerer begge PBA. i International handel og markedsføring på UCN.

Astrid skal i hendes praktikophold hos idoc beskæftige sig med salgsarbejde, hvor hun bl.a. skal være med til at effektivisere vores salgsprocesser og arbejde med CRM-systemet.

Thomas skal i hans praktikophold være en del af marketingsafdelingen, hvor han bl.a. skal være med til at udarbejde en marketingsplan, arbejde med sociale medier samt generere nye leads til idoc.

Vi vil gerne byde Astrid og Thomas velkommen til og ser frem til at have dem i praktik!