- 20. August, 2025
Vi har gjort det igen!
Vi er meget stolte over at kunne annoncere, at idoc for fjerde gang har vundet rammeaftalen med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) på tekniske og ingeniørmæssige ydelser – denne gang for perioden 2025-2029. Dette giver os mulighed for fortsat at støtte forsvaret med stærke konsulentkompetencer og teknisk opgaveløsning i tæt samarbejde.
Det hele begyndte i 2010, da vi rejste med Forsvaret til Afghanistan for at dokumentere pansrede mandskabsvogne. Siden da har samarbejdet med Forsvaret været en central del af vores DNA – og det er med stor stolthed, at vi nu kan fortsætte rejsen.
At vinde aftalen igen er en tillidserklæring, vi både er taknemmelige og ydmyge over. Vi ser frem til at fortsætte det vigtige samarbejde og levere høj kvalitet og værdiskabende løsninger i en tid, hvor styrket beredskab og innovation er vigtigere end nogensinde.
Tak til alle involverede – og til FMI for tilliden.